Udtryk din
kreativitet i musik
Besøg skolen
Musik på Ådalen
På efterskolens musiklinje lærer du:
- at udtrykke dig gennem musik og blive bedre til at synge og spille
- at lytte og skabe i samspil med andre
- rytmik, pulsfornemmelse, musikforståelse og musikteori
- at indsamle og producere din egen musik
Akustisk og elektrisk sammenspil på
musikefterskole
Vi arbejder på to sammenspilshold – et elektrisk og et akustisk. Du vælger selv, hvad du giver dig i kast med ved årets start. Vi har syv lektioner om ugen og lægger af og til nogle af timerne sammen, så vi kan tage ud af huset og få musikken helt ind under huden, deltage i workshops, åbne prøver og koncerter. Vores bands spiller foran andre efterskoler, og af og til laver vi små pop-up-koncerter foran et kamera til Facebook, rundt omkring på efterskolen eller i Aarhus, hvor vi skaber god stemning og viser, hvad vi kan.
Efterskolens musik-instrumenter,
øvelokaler og lydstudie
Du behøver ikke kunne spille et instrument, når du starter – vi skal nok vise dig, hvordan man holder en guitar! Du får mulighed for at afprøve dine skjulte talenter, og selvom du har spillet leadguitar i fire år, kan der sagtens bo en dobbeltpedal-tosset trommeslager inden i dig.
Det vigtigste er, at du har lyst til at lære noget nyt og er frisk på at få en ukulele i favnen eller en mikrofon i hånden. Efterskolen har fuldt udstyrede musiklokaler med guitar, kontrabas, keyboard, hammond-orgel, klaver, bas, trommer, percussion, ukulele, et fuldt samba-orkester og mange flere instrumenter. Vi har også særprægede gamle vintage-instrumenter.
I det ene musiklokale spiller vi elektriske numre. Vi fyrer den af, det bliver højt, og du får måske brug for ørepropper. I det akustiske musiklokale spiller vi akustisk. Vi spiller på kontrabas, klaver, ukuleler, harmonika … alt der kan spilles på uden strøm. Så spiller du tværfløjte eller harpe, er det lige noget for dig. Vi har også et lille lydstudie, hvor vi arbejder på Mac i logiv, Garageband eller Fruity Loops. Vi har 24 spor, så du kan optage dit band. Du kan også lægge beats, vokal eller en rap ovenpå.